1-5 hverdages leveringstid

Fragt fra 99,- Fri fragt ved køb over 1500,-

Fysisk butik på Smallegade 24, 2000 Frb.

Man - fre: 11-18 | lørdag 11-15


Tilbud
Domaine Rebougeon-Mure, Volnay 2021

Domaine Rebougeon-Mure, Volnay 2021

350,00 DKK 450,00 DKK


fl.

Domaine Rebougeon-Mure er et af de ældste familieejede domæner i Bourgogne. Det kan dateres helt tilbage til 1552, hvor Jean Bourgogne, en stamfar til David Rebourgeon, slog sig ned i Pommard og lejede vinstokke af klosteret Saint Marguerite af Bouilland på en 99 år lang lejekontrakt. 

 

I dag arbejder Daniel og David Rebourgeon, far og søn, sammen og forvalter 7 hektar vinmarker. Vinmarkerne er alle placeret i Pommard og de nærliggende kommuner Volnay og Beaune. Porteføljen rummer otte forskellige premier crus: Fire i Pommard, tre i Volnay og en i Beaune. De fleste af markerne har været i familiens eje i meget lang tid. Familien har fx ejet parcellen i Les Grands Epenots siden den franske revolution. Flere parceller har gamle stokke. I Pommard Clos des Charmots er vinstokkene fra hhv. 1901 og 1925

 

Der er fokus på terroir, hvilket kræver gamle stokke og druer af høj kvalitet. Domænet går efter lave udbytter under gennemsnittet og høster grønt, når det er nødvendigt, med henblik på at opnå det bedste druemateriale. Arbejdet i marken er omhyggeligt og tidskrævende og baserer sig på ”lutte raisonée”. Ukrudtsbekæmpelse foregår ved at pløje jorden, og der sprøjtes kun, når det er absolut påkrævet.

 

Druerne sorteres både i marken og på et vibrerende sorteringsbord og presses i en smuk lodret presse. Vinene lagrer på delvis ny eg i 14-18 måneder i domænets kælder, der stammer fra det 17. århundrede. Resultatet er vine med stor finesse og elegance, som er en smuk påmindelse om den blødhed og elegante charme, som pinot noir og Bourgogne er så kendt for.

 

Volnay 2021 stammer fra en parcel op mod det lille bjerg Chaignot. Relativt højtbeliggende mod sydøst.

 

Alkohol 13%
Ltr 75cl
Type Rødvin
Indeholder sulfitter