Stop, stop, stop og stop, det her er fuldstændig sindsoprivende riesling i en kvalitet og stil, som er uhørt lækker.
Josef Milz - Riesling trocken Apotheke GG Magna Charta 2019 har en imponerende dybde og er indbegrebet af en skattekammervin. Drik den eller gem den helt til 2049. Der er ganske enkelt pragtoplevelser i glasset, hver eneste gang du trækker en prop af denne vin.
I modsætning til hvad vinens navn antyder, så er der desværre ikke nogen form for medicinering over Apotheke. Det dækker blot over en omskrivning af området Abteiberg, der tilhørte klosteret i Trier. Apotheke ligger lige overfor vinbyen Trittenheim på Moselflodens højre side. Marken er verdensberømt og ekstremt stejl med en hældning på 40-70% og syd-vestvendt eksponering mod solen. Jorden er stenet og består hovedsageligt af grå-blå skifer, der tjener flere formål: Det giver en veldrænet jord, der nudger rødderne til at søge dybt efter vand. Stenene holder på varmen fra dagens sol og afgiver den igen om natten, og det giver en større kompleksitet i den færdige vin.
Vi anbefaler Josef Milz - Riesling trocken Apotheke GG Magna Charta til delikate retter med fyldige smagsgivere som for eksempel trøffel eller safran.
Anmelderne siger...
Stephan Reinhardt for Robert Parker: "Partly or entirely fermented in barriques, the 2019 Trittenheimer Apotheke Grosses Gewächs Magna Charta exhibits an intense white-gold color followed by yeasty-scented ripe fruit aromas. Very fine and elegant on the palate, with clear, lush and aromatic fruit and delicate, crystalline acidity, this is an elegant and charming Apotheke GG with fine tannins and salivating salinity. However, the vinification in oak for more than a year is still the leitmotif here, and I admit I have some difficulties here since the focus is still on the preservation of fruit." (smagt april 2021)
Om Josef Milz
Familien har dyrket vin i Trittenheim siden 1520 og er på mange måder dybt rodfæstet i den tyske vinhistorie. Josef Milz-vingården i Trittenheim er en af de ældste i hele området og også en af de grundlæggende medlemmer i Verbands deutscher Prädikatsweingüter, der fastsætter og certificerer kvaliteten af vinene. Vinmarkerne er alle stejle og har en hældning på op til 90%. Skifer udgør fundamentet i jordbunden og jorden er veldrænet, hvilket tvinger rødderne dybt efter vand og giver vinene den eftertragtede og flotte mineralske egenskab.
Alkohol 13%
Ltr 75cl
Type Hvidvin