Culasso familien har ejet jord/vin på Faset marken i Barbaresco i generationer, og op til midt i 70´erne også produceret vin derfra under Culasso navnet.
Da Piercarlos far, Dante dør, beslutter familien at beholde jorden, men indstille produktionen af vin og istedet sælge deres druer til Vietti, hvor deres druer indtil 2017 har udgjort en betydelig del af Viettis Barbaresco Masseria.
Piercarlo har siden 1999 stået for alt vedrørende jorden og vinstokkene, som dyrkes helt uden pesticider og andet skidt og lort og i 2017 beslutter han, i fælleskab med hans datter Martina, igen at flaske under eget navn.
2017 er altså deres første årgang og de producerer i alt 20000 flasker fordelt på Barbera - Langhe Nebbiolo - Barbaresco Faset og Barbaresco Faset Duesoli.
Stilen på deres Nebbiolo og to Barbaresco er udpræget til den lyse og elegant side. Frugten er saftig, fokuseret og lys, men uden på nogen måde at miste intensitet og kompleksitet.
Deres vine er i sagens natur alle enkeltmarksvine, da de kun ejer jord på Faset-marken. (andre gode producenter på Faset er bl.a. Roagna, Ceretto, Chiarlo og Abbona)
Langhe Nebbolo 2023 fra 23 til 60 år gamle stokke på Faset marken og en af vin-verdens små mirakler. Vinificeret udelukkende på stål. Knasende sprød og piv frisk nebbiolo, som du kan drikke en flaske af på 20 minutter. Den bedste Langhe nebbiolo, du kommer til at smage.
Barbaresco Faset 2019 og 2020 fra 23 til 60 år gamle stokke på Faset marken. 1 år på 4200 liters fad og 1 år på flaske. Dyb, kompleks og intens.
Barbaresco Faset Duesoli 2018 og 2020 fra et særlig område på Faset marken med eget microklima nær Tanaro floden. Når solen går ned over floden genspejler solen op på det område, hvor stokkene til Duesoli står, derfra navnet Duesoli ( to sole).
2 år på fad og 1 år på flaske. Stor Barbaresco til nydeslse nu og de næste 10 år frem.
92 Point af Rene Langdahl på renelangdahl.com
Langhe Nebbiolo 2022, Piercarlo Culasso, Piemonte. Italien
Culasso-familien er først for nyligt begyndt at lave vin (igen) selv. Indtil 2017 leverede de druerne fra deres andel i Barbaresco Faset MGA til Viettis Barbaresco Masseria. Piercarlo Culasso laver nu selv vin på druerne og det går virkelig godt. Det er som om langhe nebbiolo hjemsøger mig i øjeblikket. Har siden december skamrost tre forskellige på disse sider og nu kommer der én til her. Klart i den lyse, saftprægede, højmoderne stil. Fuldstændig ren og klar ungdommelig nebbiolo-frugtighed med tryk på fermenterede ribs og tyndt blandet tranebærsaft. Den har moden sødme, men helt uden varmepræg eller flomme. Mild tannin, men den er der! Spændstig og nemt drikkelig, men klart med dybde og intensitet, som trækker væk fra det simple. Fra op til 60 år gamle stokke og vinificeret i ståltank. Drik den til tatar eller tørrede skinker. Overvej et step eller to op til hans Barbaresco Faset Duesoli 2018 – old school på den bedste måde med fermenterede jordbær og hybente.
Houlbergs Vinblog
2021 Piercarlo Culasso, Langhe Nebbiolo, Piemonte, Italien
Denne Langhe Nebbiolo har Piercarlo Culasso første gang lavet i årgang 2020, så dette er blot anden årgang produceret, selvfølgelig lavet med Nebbiolo druer fra husets egen mark i 240 meters højde.
Gæringen er sket i ståltanke over 15-20 dage ved kontrolleret temperatur, hvorefter vinen er presset og dekanteret ... og så blot lagret i ståltanke et par måneder frem til aftapning på flaske.
Duftmæssigt er det en grøn Langhe Nebbiolo, hvor der er ribs, jordbær, brombær og stikkelsbær, tørrede blomster, appelsinskal, virker meget sprød og frisk, har nogle jordagtige noter, balsamico, grønne urter, blodagtige elementer og saltet mineraler.
Hvor smager den dog rigtig godt ... saftlig og læskende med friske frugter og en lille bitterhed. Der er hindbær, ribs og rabarber, lidt citroner og appelsinskal, fennikel og saltlakrids, masser af syre, sprød, frisk og vild drikbar ... men får lyst til at kyle en hel flaske i drænrøret med det samme. 91 point.
Vinanmeldelse 5/7
Alkohol 13,5%
Ltr 75cl
Type Rødvin
Indeholder sulfitter