Killibinbin blev grundlagt af ægteparret Guy og Liz Adams i 1997, som også ejer og driver vineriet Brothers in Arms i samme område. Navnet "killibinbin" stammer fra det oprindelige australske folks sprog og betyder "at skinne og være lysende" – en beskrivelse, der helt klart gælder for husets vine.
Vineriet ligger i Langhorne Creek, cirka 60 kilometer fra Adelaide, et område kendt for sine kraftfulde rødvine lavet på Cabernet Sauvignon og Shiraz. De lange somre og de kølige søbriser fra Lake Alexandrina skaber de optimale forhold for en længere modningsperiode, hvilket giver druerne mulighed for at udvikle en rig smag, saftighed og dybde.
Udover husets vine er Killibinbin også kendt i Australien for at udfordre konventionelle metoder inden for vinproduktion, hvilket huset selv sætter lidt flere ord på her:
“Breaking away from the conventional approach, Killibinbin places a distinct emphasis on captivating labels that transcend the boundaries of visual expression. At Killibinbin, we believe that a bottle of wine is not just a vessel for exquisite flavours, but a canvas for storytelling, creativity, and imagination. Each label tells its own story, transforming every bottle into a work of art that sparks conversation.”
Vores stamkunder vil vide, at Killibinbin har været på hylderne i butikken længe. Faktisk er Killibinbin et af de første vinhuse, vi begyndte at importere vin fra.
Killibinbin Scaredy Cat er 100% Cabernet Sauvignon fra Langhorne Creek i Sydaustralien.
Kompleks duft af modne solbær, tonsvis af mørke kirsebær, tobak og eukalyptus. Slutter med skønne noter af vanilje og fad.
Smagen er i den grad full bodied, hvor der ligesom i duften er masser af solbær og mørke kirsebær.
En fløjlsblød og voldsom vin på en og samme tid. Katten vil have grillet kød, ribeye steak og lam
Alkohol 14,8%
Ltr 75cl
Type Rødvin
Indeholder Sulfitter