Union Sacré 40 Days er en unik og charmerende orangevin fra Californiens Central Coast.
Vinen er skabt på et co-fermenteret blend af Gewürztraminer, Pinot Blanc, Pinot Gris og Sylvaner, som får lov at gære på drueskallerne i hele 40 dage – en proces, der giver både farve, tekstur og dybde.
I glasset fremstår vinen med en smuk, ravgylden glød. Duften er intens og aromatisk med noter af citrus, tørrede blomster, kamille og et strejf af eksotiske frugter.
Smagen er fyldig og kompleks med moden frugt, fine urtede toner og en spændstig syre, der holder helheden frisk og levende. Den silkebløde tekstur og elegante struktur gør den til en vin med masser af karakter, men samtidig let at nyde.
Union Sacré 40 Days er perfekt som ledsager til krydrede retter, asiatiske køkkener eller grillet fisk, men den kan også nydes alene, hvis du vil fordybe dig i en vinoplevelse ud over det sædvanlige.
Vinene fra Union Sacré i Paso Robles, Californien er fokuserede og elegante vine lavet på udvalgte druer og fra enkeltmarker.
Stilen er elegant, umiddelbar, kompleks og charmerende med et både klassisk fransk forbillede og rødder i amerikansk winemaking tradition.
Union Sacré er frugten af to gamle venners anstrengelser. Xavier og Philip er hhv. WSET-certificeret ønolog og autodidakt designer, som udlever deres passion for vin. Xavier har lavet vin for store vinhuse som; Sans Liege, Arcadian og Herman Story og Philip har slået sine folder hos hos Proof Wine Collective, Herman Story og Desparada.
Union Sacré har på forholdsvis kort tid opnået stor anerkendelse i USA og kan nydes på en lang række top restauranter rundt omkring i USA.
Du kan læse et portræt om Xavier i The Wine Advocate her
Wine Enthusiast 92 Point og Hidden Gem
Alkohol 12,3%
Ltr 75cl
Type Hvidvin (skinkontakt)