1-5 hverdages leveringstid

Fragt fra 99,- Fri fragt ved køb over 1500,-

Fysisk butik på Smallegade 24, 2000 Frb.

Man - fre: 11-18 | lørdag 11-15


Rocca fu Battista, Secondine, Barbaresco 2021

Rocca fu Battista, Secondine, Barbaresco 2021

349,00 DKK


fl.

I 1957 blev det lille landbrug i Barbaresco, "F.lli Rocca fu Battista", grundlagt af Rocca Giovanni og hans brødre. Før dem havde deres far, Rocca Battista, også været landmand og dyrket vin til eget forbrug. Da brødrene tog over og begyndte at producere vin, lå deres vinmarker primært i Barbaresco, og de lavede vine som Barbaresco, Langhe Nebbiolo, Barbera og Dolcetto. Vinene blev hurtigt populære og fandt vej til familiens trattoria, "Trattoria da Angiolina", hvor de blev serveret sammen med lokale, traditionelle retter – dagligt og med stor glæde.

 

Desværre satte familiemæssige omstændigheder en stopper for brødrenes fælles projekt, men Giovanni tog heldigvis tøjlerne og videreførte vinhuset under navnet "Az. Agricola Rocca Giovanni". Han fortsatte sin far’s arbejde og producerede vin af høj kvalitet, indtil 1996, hvor produktionen desværre blev sat på pause, og vinkælderen blev lukket. Vinmarkerne blev dog ikke solgt, og forblev i familiens eje.

 

I 2020 valgte Giovanni's børnebørn, Stefano og Nora, at bringe familiens vinproduktion tilbage til livet – en hyldest til deres bedstefar og hans kærlighed til både jorden og vinhåndværket. Under navnet "Azienda agricola Rocca fu Battista" laver de i dag vin fra familiens 0,6 hektar vinmarker og bruger præcis de samme lokaler, hvor deres bedstefar arbejdede. Nok er mængderne små (samlet set 4.200 flasker årligt), men niveauet er tårhøjt! 

 

Både husets barbaresco fra Scondine og fra Ronchi marken (begge top top top marker i Barbaresco i øvrigt) fremstilles ud fra samme tilgang. Druerne fra både Scondine og Ronchi kommer fra ca. 60 år gamle stokke og høstes i begyndelsen af oktober (plus minus afhængigt af årets klima). Gæring foregår i enten stål eller beton. 2021-årgangen er blev gæret i stål inden vinene hældes i 1000 liters egetræsfade hvor de hviler i 2,5 år.

Både Scondine og Ronchi er tappet og hældt på flaske i begyndelsen af marts 2024 uden klaring eller filtrering. Selvom fremgangsmåden er den samme for begge vine er der tale om 2 helt forskellige mikroklimaer.

Secondine-vinmarken ligger nær Tanaro-floden, i den øvre del af bakken. Eksponeringen er syd-sydvest, så marken bliver ramt af solen fra middagstid til solnedgang. Det er normalt et blæsende område som frembringer nogle af områdets bedste vine. 

 

Secondine byder på en noget så dragende duft af kamfer, violer og skovbundssvampe – en næse, der oser af elegance! Smagen lever fuldt op til forventningerne med saftige jordbær og hindbær, en let sødmeprofil og en præcis, livlig syre, der giver en perfekt balance. Secondine har en stor dybde både i fylde og smagsintensitet. Tanninerne starter ud med et fast greb, men bløder smukt op efter lidt tid i glasset, hvor de bliver mere afrundede og fine.

Man burde drikke Secondine hver dag, for man bliver bare så godt tilpas! 

 

Houlbergs Vinblog 6/7 og 96 point

"Duftmæssigt minder Secondine en del om Ronchi, for den har samme bløde, sarte og fine aroma … måske lidt mere umamiagtige noter af nødder, fond og stegte champignon, men ellers er det igen både læder, violer, tørrede rosenblade og medicinskab. Frugten er tranebær, lyse kirsebær og ribs suppleret med lidt lemon bitterhed samt balsamiske elementer … uha så nice.

Igen er smagen nærmest burgundisk let og så sart, fin, blød og feminin med tranebær, rarbarber, syrlige kirsebær og ribs, godt med bitter rød vermouth og så både kæmpe tørhed og lækker frugtsøde, mens tanninerne er mere tydelige og lammende end hos Ronchi og alligevel giver det feminine lidt modspil og kant. Det er blødt, tørt, præcist og særdeles smukt" … 96 point.

 

Alkohol 14%
Ltr 75cl
Type Rødvin