I 1957 blev det lille landbrug i Barbaresco, "F.lli Rocca fu Battista", grundlagt af Rocca Giovanni og hans brødre. Før dem havde deres far, Rocca Battista, også været landmand og dyrket vin til eget forbrug. Da brødrene tog over og begyndte at producere vin, lå deres vinmarker primært i Barbaresco, og de lavede vine som Barbaresco, Langhe Nebbiolo, Barbera og Dolcetto. Vinene blev hurtigt populære og fandt vej til familiens trattoria, "Trattoria da Angiolina", hvor de blev serveret sammen med lokale, traditionelle retter – dagligt og med stor glæde.
Desværre satte familiemæssige omstændigheder en stopper for brødrenes fælles projekt, men Giovanni tog heldigvis tøjlerne og videreførte vinhuset under navnet "Az. Agricola Rocca Giovanni". Han fortsatte sin far’s arbejde og producerede vin af høj kvalitet, indtil 1996, hvor produktionen desværre blev sat på pause, og vinkælderen blev lukket. Vinmarkerne blev dog ikke solgt, og forblev i familiens eje.
I 2020 valgte Giovanni's børnebørn, Stefano og Nora, at bringe familiens vinproduktion tilbage til livet – en hyldest til deres bedstefar og hans kærlighed til både jorden og vinhåndværket. Under navnet "Azienda agricola Rocca fu Battista" laver de i dag vin fra familiens 0,6 hektar vinmarker og bruger præcis de samme lokaler, hvor deres bedstefar arbejdede. Nok er mængderne små (samlet set 4.200 flasker årligt), men niveauet er tårhøjt!
Både husets barbaresco fra Scondine og fra ronchi marken (begge top top top marker i Barbaresco i øvrigt) fremstilles ud fra samme tilgang. Druerne fra både Scondine og Ronchi kommer fra ca. 60 år gamle stokke og høstes i begyndelsen af oktober (plus minus afhængigt af årets klima). Gæring foregår i enten stål eller beton. 2021-årgangen er blev gæret i stål inden vinene hældes i 1000 liters egetræsfade hvor de hviler i 2,5 år.
Både Scondine og Ronchi er tapppet og hældt på flaske i begyndelsen af marts 2024 uden klaring eller filtrering. Selvom fremgangsmåden er den samme for begge vine er der tale om 2 helt forskellige mikroklimaer.
Ronchi-vinmarken ligger i dalen foran Neive. Marken er placeret på en middelhøj bakke, hvor eksponeringen er øst, som betyder at solen rammer marken fra daggry til middag. Det er blæsende og køligere end ved Secondine-marken.
Gør dig selv den tjeneste at slynge Rocca Battista's Ronchi godt rundt i glasset, inden du stikker næsen helt ned i glasset. Nu er du advaret, for det vælter op med alt det bedste fra Barbaresco! Roser og violer, et strejf af eukalyptus, urter og en lille smule sød tobak til at runde duften af med. Wauw! Smagen domineres af saftige kirsebær og jordbær, mentol og tørrede tranebær. Frisk syre og faste, men balancerede tanniner – de napper lidt i både gummer og kinder, men de vil dig det godt. Det her er Barbaresco der kan slås med hvor det er rigtig sjovt!
Houlbergs Vinblog 6/7 og 96 point
"Slægtskabet med den foregående Langhe Nebbiolo er tydelig, for Barberesco Ronchi har også denne rolige og afdæmpede duft med lidt campagriagtige elementer, læder, violer, tørrede rosenblade og medicinskab. Frugten er tranebær, lyse kirsebær, ribs og lemon med denne lette og blomstret aroma.
Men i munden folder vinen sig virkelig ud … rank, frisk og utrolig elegant på en forførende og ultrapræcis måde. Det er så æterisk, let, feminin og sofistikeret, læskende, saftig og frugten er bedårende fin, sart og blød med jordbær, kirsebær og rabarber, tørre tanniner, som god aldrig bliver truende eller intimiderende, men bare er med til at give en virkelig toplækker vin". 96 point.
Alkohol 14%
Ltr 75cl
Type Rødvin