1-5 hverdages leveringstid

Fragt fra 99,- Fri fragt ved køb over 1500,-

Fysisk butik på Smallegade 24, 2000 Frb.

Man - fre: 11-18 | lørdag 11-15


Tilbud
Domaine Frederic Lambert, Cotes du Jura, Tradition 2022

Domaine Frederic Lambert, Cotes du Jura, Tradition 2022

199,00 DKK 249,00 DKK


fl.

”Tradition” er husets klassiske Jura-hvid, lavet på en blanding af Chardonnay og Savagnin – to druer, der sammen udtrykker regionens mest autentiske stil.

Chardonnay-druerne bidrager med frugt, friskhed og fylde, mens Savagnin tilfører syre, struktur og kompleksitet.

Druerne høstes manuelt fra kalk- og mergelholdige parceller omkring Saint-Lothain. Efter skånsom presning gennemgår mosten en spontan gæring med den naturlige gær.

Herefter lagres vinen på gamle egetræsfade i flere år – typisk 3 år eller længere – uden at fadene toppes op (sous voile). Dermed dannes et naturligt lag af gær på overfladen, som beskytter vinen delvist mod oxidation, samtidig med at den udvikler de klassiske Jura-aromaer af nødder, tørret frugt og krydderier.

Resultatet er en kompleks og intens vin i klassisk Jura-stil, hvor Chardonnayens fylde og frugt smelter sammen med Savagninens rankhed og oxidative præg.

En oplagt ledsager til Comté, svampebaserede retter eller kraftigere fjerkræ.

 

 

Domaine Frédéric Lambert blev grundlagt i begyndelsen af 2000’erne (etableret omkring 2003), men Frédéric begyndte allerede i 1993 at købe vinmarker omkring landsbyen Toulouse-le-Château, vest for Poligny. 

I dag ejer familien cirka 10–12 hektar fordelt på flere parceller i Côtes du Jura 


Frédéric, som er uddannet ønolog, og hans hustru Marie-Anne leder domænet – og fra 2020 blev de assisteret af deres søn Romain


Vinmarkerne ligger på klassisk jurassisk jord: ler-/kalkholdige, ofte med meget lavt udbytte, hvilket støtter intensitet og lang eftersmag. 


Der praktiseres bæredygtigt og økologisk dyrkningsarbejde uden kemiske midler. Plantebeskyttelse og pløjning foregår med respekt for jorden, og druerne høstes med hånden 


I kælderen anvendes spontane gæringer (naturlig gær), ofte fra en pied de cuve, og der arbejdes i både rustfri ståltanke og egetræsfade – med minimal filtrering og meget moderat brug af svovl 


De hvide vine på Chardonnay og Savagnin, laves i den traditionelle Jura-stil under et beskyttende lag af gær (sous voile), hvilket giver dem en let oxidativ, nøddeagtig og mineralrig karakter 


De røde på Pinot Noir, Trousseau og Poulsard er elegante, saftige med en vidunderlig friskhed og delikate røde frugtnoter


En særlig anerkendelse kom i 2018, hvor Guide Hachette udnævnte Frédéric Lambert til Årets vinmager i Jura

 

Alkohol 13%
Ltr 75cl
Type Hvidvin