8 Years in the Desert 2021 fra Orin Swift er en kraftfuld, kompleks og generøs rødvin, som kombinerer intens frugt med varme krydrede noter og massiv karakter.
Farven i glasset er dyb med rubinrøde kanter – et visuelt løfte om indholdets rigdom og modenhed.
Duften folder sig ud med mørke bær som brombær og sorte kirsebær, men også med mere subtile aromaer af vilde hindbær, krydderier, sort peber og en snert af kaffebønner og eg.
Der er noget næsten skovbund og jordagtigt i baggrunden, som gør oplevelsen mere jordnær og interessant.
I smagen er vinen fuldendt og fyldig, med en rig frugtprofil af moden mørk blomme og brombær tilsat blåbær, som underbygges af krydrede og ristede elementer – chokolade, vanilje og lidt røg.
Syren er ikke overdrevet, men giver friskhed nok til at balancere den sødlige frugt og den høje alkoholprocent.
Teksturen er virkelig god; tanninerne er kraftige men ikke grove, lidt støvede, med fin struktur og noget velouragtig fylde.
Afslutningen er lang og silkeblød, med klare noter af sød eg, krydderi og sort frugt, som hænger ved.
Blendet består af Zinfandel, som udgør kernen og den primære frugt-driver, suppleret med Petite Sirah og Syrah, som giver ekstra dybde, struktur og mørke noter.
Vinen har lagret omtrent syv til otte måneder på franske egetræsfade med ca. 30 % ny eg, hvilket giver de ristede/krydret noter uden at overdøve frugten.
Orin Swift Cellars er et af de mest iøjnefaldende og kreative vinhuse i Californien.
Vinhuset blev grundlagt i 1998 af Dave Phinney, som opkaldte det efter sin fars mellemnavn Orin og sin mors pigenavn Swift.
Allerede fra begyndelsen skilte Orin Swift sig ud ved at skabe vine med intens frugt, markant struktur og en umiskendelig personlighed, altid ledsaget af et stærkt visuelt udtryk.
De ikoniske etiketter er lige så meget en del af oplevelsen som indholdet i flasken, og de fortæller historier, der vækker nysgerrighed og følelser, inden vinen overhovedet bliver smagt.
Produktionen bygger på druer fra nogle af Californiens bedste vinmarker, både i Napa Valley, Sonoma og andre anerkendte områder.
Det giver mulighed for at skabe vine med forskellige udtryk, hvor terroiret spiller sammen med en kompromisløs vinmagerstil. Resultatet er vine, der ofte er fyldige, dybt koncentrerede og komplekse, men altid med en moderne kant, som udfordrer det klassiske billede af californisk vin.
Alkohol 15,5%
Ltr 75cl
Type Rødvin