1-5 hverdages leveringstid

Fragt fra 99,- Fri fragt ved køb over 1500,-

Fysisk butik på Smallegade 24, 2000 Frb.

Man - fre: 11-18 | lørdag 11-15


Nyhed
Whitcraft Sanford & Benedict Pinot Noir 2022

Whitcraft Sanford & Benedict Pinot Noir 2022

1.350,00 DKK


fl.

Whitcraft Winery er et lille familieejet vinhus i Santa Barbara, grundlagt af Chris og Kathleen Whitcraft og i dag drevet af sønnen Drake, som arbejder efter filosofien om mindst mulig indgriben og mest mulig renhed.

Han ser sig selv som en slags vin-hyrde, der guider druerne så nænsomt som muligt fra mark til flaske, og derfor arbejdes der med hele klaser, naturlig gæring og minimal filtrering.

Resultatet er vine, der ikke skjules bag fad eller teknik, men som viser den kølige kystnære terroir med præcision og energi.

 

Whitcraft Pinot Noir “Sanford & Benedict” 2022 stammer fra den legendariske Sanford & Benedict Vineyard i Sta. Rita Hills, en af Californiens mest historiske og betydningsfulde marker for Pinot Noir.

Markerne blev plantet allerede i 1971 og ligger køligt placeret tæt på Stillehavet, hvor den konstante havbrise og lave temperaturer sikrer en lang modningssæson.

Jordbunden består primært af kalkholdige og marine aflejringer, som bidrager med friskhed, spændstighed og et tydeligt terroir-udtryk.

 

Duften åbner med røde kirsebær, hindbær og vilde jordbær, ledsaget af florale toner, tørrede urter og et strejf af krydderi. Smagen er saftig og præcis med fin, levende syre, silkebløde tanniner og en let jordet, mineralsk dybde, der giver vinen både kompleksitet og finesse. Afslutningen er lang, balanceret og let saltet, hvilket understreger markens kølige klima og kalkrige jord.

Det er en Pinot Noir, der balancerer californisk frugt med klassisk elegance og tilbageholdenhed – en vin hvor både vinmagerens håndværk og markens historie tydeligt kan smages.

 

Alkohol 14%
Ltr 75cl
Type Rødvin