100% Grenache fra Mesa Verde Vineyard - Santa Ynez Valley AVA (104 kasser lavet)
Vi har gjort et kæmpe scoop, måske vores bedste scoop nogensinde.
Godt hjulpet af vores gode ven Xavier fra Union Sacré, som gjorde os opmærsom på La Perdignus.
La Perdignus, som betyder Very Worthy på latin, er et lille, small batch winery, som udelukkende producerer enkelt-marks vine fra de bedste marker på Californiens Central Coast.
Small batch skal i La Perdignus tilfælde tages helt bogstaveligt, idet der kun produceres ca 1 palle af hver vin i hver årgang.
De arbejder kun med 100% nye franske fade, som udover at være et meget kostbart valg, også giver fyldige og full-flavoured vine, men helt uden at det går ud over vinens balance og elegance.
Mesa Verde Vineyard ligger i Santa Ynez Valley AVA i Santa Barbara County på Californiens Central Coast og er præget af det særlige øst-vest-gående dalforløb, som åbner direkte mod Stillehavet. Denne geografiske formation tillader kølig havluft og tåge at bevæge sig langt ind i dalen, hvilket skaber et markant maritimt klima med store temperaturudsving mellem dag og nat. Resultatet er en lang vækstsæson, hvor druerne modner langsomt og udvikler kompleks aromatik samtidig med, at de bevarer en frisk og naturlig syre.
Santa Ynez Valley rummer både kølige og varmere zoner afhængigt af afstanden til kysten, vinene kan derfor spænde fra kølige og mineralske til mere fyldige og krydrede, men generelt bevarer de en vis friskhed takket være havets indflydelse.
Samlet set er Mesa Verde Vineyard en del af et område, der er kendt for balance mellem modenhed og friskhed, og som kombinerer californisk solmoden frugt med en køligere, europæisk inspireret struktur og elegance.
Alkohol 13,2%
Ltr 75cl
Type Rosé