100 % Grenache fra vinmarker beliggende omkring 900 meter over havets overflade, ved foden af Sierra de las Cabras-bjergkæden nær grænsen til Andalusien i Spanien.
Skinnende rød i glasset, den nærmest stråler op til dig. Duften er super sexet, toppet med friske røde jordbær, kirsebær og hindbær.
Smager så fuglende synger, let løbende, saftig, frisk og med en bund og struktur, der gør den til en helstøbt oplevelse.
Caura Ventum Grenache er ikke en simpel vin, men den kan nydes, som var den.
Den er nemlig let at drikke og egner sig perfekt til en afslappet stund på terrassen, gerne let afkølet i en isspand.
Samtidig besidder den både klasse og kompleksitet nok til at ledsage et helt måltid – fra grillretter til fisk og skaldyr.
Bodegas Saura er et mindre, familieejet vinhus beliggende i Caravaca de la Cruz i det nordvestlige Murcia.
Vinhuset arbejder med stor respekt for naturen og det lokale terroir, hvor højtbeliggende vinmarker og et køligere klima præger stilen.
Her dyrkes vinstokkene traditionelt som "bush wine", ofte uden kunstvanding, med fokus på økologiske principper og minimal indgriben i både mark og kælder.
Resultatet er vine, der er super rene, frugtdrevne og som tydeligt afspejler områdets karakter og autenticitet.
Alkohol 14,5%
Ltr 75cl
Type Rødvin