Fuldstændig sindsoprivende lækker stille (uden bobler) Champagne på 100% chardonnay
Vinen kommer fra parcellen "La Chevêtrée" i Ville-sur-Arce, beliggende på syd- til sydvestvendte skråninger i 281 meters højde. Her vokser Chardonnay-stokkene i kalk- og lerholdig jord fra Portlandien-perioden, et terroir der bidrager med både struktur, finesse og mineralsk dybde.
Arbejdet i marken tager udgangspunkt i respekt for naturen og dens rytme. Jorden holdes levende gennem dækafgrøder og mekanisk jordbearbejdning, mens sygdomsbekæmpelse sker med naturlige og biologiske produkter. Ejendommen er certificeret HVE (Haute Valeur Environnementale), som anerkender et særligt fokus på biodiversitet og bæredygtighed.
Druerne blev høstet den 20. september 2023 og vinificeret med spontangæring, hvor de naturligt forekommende gærstammer får lov at præge vinens udtryk.
Herefter har vinen lagret 15 måneder på 350 liters egetræsfade, som tidligere har været brugt til tre årgange. Vinen er hverken klaret eller filtreret, hvilket bevarer mest mulig karakter og kompleksitet.
Produktionen er yderst begrænset med blot 1.466 flasker og 25 magnumflasker.
I glasset åbner vinen med fine noter af vanilje og let ristede nuancer. Smagen byder på modne gule frugter, fylde og en generøs tekstur, som balanceres af en flot friskhed. Afslutningen er lang og harmonisk med et elegant, silkeblødt fadpræg, der understøtter vinens finesse uden at dominere.
Historien om Champagne Thierry Massin begynder i 1977, da Thierry og hans søster Dominique skabte dette mærke og dermed videreførte forfædrenes knowhow, som er gået i arv fra generation til generation.
I dag viderefører deres børn, Thibault og Violaine, familietraditionen, samtidig med at de forpligter sig til en miljøvenlig tilgang. Hos Thierry Massin tager man sig af produktionen fra A til Z, dvs. fra arbejdet i vinmarken, vinificeringen i deres kældre og markedsføringen. I dag producerer Thierry Massin velsmagende champagner, som har givet dem adskillige priser.
Champagnehuset ligger i hjertet af Côte des Bar, ved porten til Arce-dalen, i Ville-sur-Arce. 70% af deres vinmarker er tilplantet med Pinot Noir, Chardonnay udgør 15% og Pinot Meunier 8%. På de resterende 7% af dyrkes Arbanne, Pinot Blanc, Petit Meslier og Fromenteau. Vinstokkene vokser på bjergskråninger med en undergrund af ler og kalksten.
Alkohol 12%
Ltr 75cl
Type Hvidvin
Indeholder sulfitter