Her er vinen, som smager som en Napa Cab til 800 eller mere, men koster det halve. Sindsoprivende vin og kvalitet.
Tribute Blend er skabt som en hyldest til vinmager Eric Aafedt, der blev kåret til Winemaker of the Year af Wine Enthusiast.
Vinen markerer en vigtig milepæl for vinhuset og er sammensat af nogle af de bedste druer fra Alexander Valley med det formål at vise både områdets kvalitet og Eric Aafedts håndværk.
Cabernet Sauvignon (83%) udgør rygraden i blendet og bidrager med intens frugt og struktur, mens Merlot (11%) tilfører elegance og balance. Et strejf af Petite Sirah, (6%) en druesort med særlig betydning for vinhusets historie, giver ekstra dybde, koncentration og krydrede nuancer.
I glasset mødes du af en kompleks duft af brombær, solbær og modne blommer, ledsaget af noter af mørk chokolade, kakao og espresso.
De 25 måneders fadlagring på primært nye franske egetræsfade tilfører yderligere lag af vanilje, ristede krydderier og sødmefulde fadnoter.
Smagen er fyldig og koncentreret med masser af mørk frugt, flot struktur og silkebløde tanniner, der munder ud i en lang og harmonisk eftersmag.
En kraftfuld og elegant rødvin, der på fornem vis viser, hvorfor Eric Aafedt blev hædret som en af Californiens mest anerkendte vinmagere.
Alkohol 14,5%
Ltr 75cl
Type Rødvin