1-5 hverdages leveringstid

Fragt fra 99,- Fri fragt ved køb over 1500,-

Fysisk butik på Smallegade 24, 2000 Frb.

Man - fre: 11-18 | lørdag 11-15


Tilbud
Field Recordings Pizza Night 2025

Field Recordings Pizza Night 2025

169,00 DKK 199,00 DKK


fl.

Andrew Jones fra Field Recordings udviklede Pizza Night i samarbejde med det populære pizzeria Talula's Pizza i New Jersey med ønsket om at lave den ultimative pizza vin.

Vinen viste sig hurtig at blive utrolig populær, så populær at han besluttede at øge produktionen således at vi andre også kan få glæde af Pizza Night.

Field Recordings Pizza Nights er efter vores mening en af de mest interessante "hverdagsvine" fra Californien i de senere år.

Vinen er lavet på 100 % Gamay fra køligt beliggende vinmarker på Californiens Central Coast, hvor den friske havluft og store temperaturforskelle mellem dag og nat bevarer druernes saftighed og aromatiske udtryk.

Resultatet er en usædvanligt levende og charmerende rødvin med en lys, transparent farve og en duft af friske kirsebær, jordbær, tranebær og et strejf af blomster og krydderier.

I munden er Pizza Night let, saftig og energisk med sprød syre, bløde tanniner og masser af frisk rød frugt.

Det er en vin, der med fordel kan serveres let afkølet, og som rammer den perfekte balance mellem seriøs kvalitet og ubesværet drikkeglæde.

Som navnet antyder, er den et oplagt match til pizza, men den fungerer mindst lige så godt til pasta med tomatsauce, charcuteri, grillede grøntsager eller blot et stort glas på terrassen en lun sommeraften.

Det er den slags vin, der forsvinder hurtigere, end man havde regnet med og netop derfor rammer den præcis det, Field Recordings handler om: personlighed, drikkeglæde og vine, der aldrig bliver kedelige.

 

Alkohol 12,5%
Ltr 75cl
Type Rødvin