17 by PINEA 2021 er en imponerende Ribera del Duero, hvor intensitet, elegance og præcision går op i en højere enhed.
Vinen er på 100 % Tempranillo fra PINEAs 35 hektar store ejendom i den nordlige del af Ribera del Duero, nær Burgos.
Her udvælges druerne fra ni forskellige parceller med varierende jordbund, hældning og eksponering, hvilket bidrager til vinens kompleksitet og karakter.
Årgang 2021 var særligt vellykket i området og resultatet er en dybt koncentreret, men samtidig bemærkelsesværdigt elegant vin.
I glasset fremstår den rubinrød med violette nuancer, mens duften byder på modne kirsebær, brombær og mørke skovbær, elegant ledsaget af vanilje, cedertræ og fine krydrede nuancer fra fadlagringen.
Smagen er fyldig og intens med en silkeblød tekstur, modne og velintegrerede tanniner samt en levende syre, der giver vinen en imponerende balance.
Under den generøse frugt fornemmes en fin mineralitet fra områdets kalkholdige jordbund, inden vinen afslutter langt, harmonisk og vedvarende.
Kvaliteten er heller ikke gået de internationale vinanmelderes næse forbi. Jeb Dunnuck har tildelt årgang 2021 hele 96 point og fremhæver især vinens silkebløde tanniner, flotte syre og imponerende kombination af koncentration og næsten vægtløs elegance.
James Suckling har givet 93 point, mens Decanter har belønnet vinen med 92 point. Det understreger, at 17 by PINEA ikke blot er endnu en kraftfuld Ribera del Duero, men en vin med både finesse, dybde og et særligt raffineret udtryk.
17 by PINEA 2021 er ganske enkelt Ribera del Duero på et højt niveau, rig på frugt og karakter, men med en elegance og balance, der gør den svær at slippe igen.
Alkohol 15%
Ltr 75cl
Type Rødvin